Kategori: Instagram

#MakeNine2018

Det er så moderne blandt strikkere, og andet håndarbejdslysten godtfolk, at lave en #makenine2018 collage på Instagram. Og jeg vil så gerne være moderne, så jeg er hoppet med på vognen. En collage med ni projekter som jeg gerne vil lave inden 2018 er forbi. Eller det vil sige to… For jeg er kan ikke finde ud af hvad jeg helst vil lave først. Så det er resulteret i en “Make Nine 2018 – Knitting edition” og en “Make Nine 2018 – Sewing edition”… Så må vi se hvor langt jeg når. 🙂

MakeNine2018 – knitting edition.

Fra øverste venstre hjørne mod højre: 1. Straight up, Susie Haumann 2. Chuck, Andi Satterlund 3. Damejakka Elinor, Pinneguri 4. Bumblebee Shawl, The Wool Club 5. Siri Cardigan, Linnéa Öhman 6. Ingen Dikkedarer, PetiteKnit 7. Clark Socks, Jaclyn Salem 8. Kiuru, Sari Nordlund 9. Sizzle Pop, Knit Graffiti

Makenine2018 – sewing edition.

1. Hollyburn Skirt, Sewaholic  2. Betty Dress, Sew Over It  3. No 8 Svaneke, How To Do Fashion  4. Moneta Dress, Colette Patterns  5. Mimi Blouse, Tilly And the Buttons  6. Zinnia Skirt, Colette Patterns  7. Penny Dress, Sew Over It  8. Coco Dress, Tilly and the Buttons  9. Violet, Colette Patterns

Jeg har mønstre og opskrifter til alt, pånær lige “Chuck”. Og jeg har også garn og stof til at nå ret langt. Så det er jo bare at gå igang. 😀

Nyt år, mere ego…

Jeg går faktisk ganske tit igang med at strikke noget til mig selv, men af én eller anden grund ender det ofte enten i ventebunken mens jeg lige strikker noget til eller for andre, eller også bliver det strikket færdig, men bare aldrig hæftet 🙄 Bunken af UFOer er efterhånden ret stor og det er jo fjollet. Jeg finder det bare af en eller anden grund nemmere at færdiggøre strikkerier til andre, sikkert fordi der jo så oftest er en deadline på projektet, og så får man glæden ved at se andre mennesker i noget som jeg har kreeret, som bonus oveni. Men de klæder som jeg selv har lavet og bruger, er jeg jo egentlig ret glad for, og det giver da bestemt også et eller andet lille kick at gå i det hjemmelavede. SÅ…. Jeg har besluttet at 2017 skal gerne indeholde mere ego-strik, eventuelt lidt ego-sy og helt sikkert færre ufærdige projekter. (Og så kunne man jo overveje at lave UFO-bunken mindre ved enten at trævle op eller gøre færdig…)

Forleden aften på Instagram spottede jeg så @frkgarn’s Garderobe Makealong og tog et smut forbi hendes blog for at læse mere om tankerne bag. Dette passede ret godt med nogle af de overvejelser jeg har haft, men satte også lidt af et tankemylder i gang…

Så nu har jeg så besluttet at jeg hopper med på GarderobeMAL-vognen. Og jeg har sat lidt regler op for mig selv:

  • Flere ego-projekter 😀
  • Jeg må så vidt muligt kun må sy og strikke til mig selv af garn og stof jeg allerede har…
  • Jeg må ikke shoppe tøj de næste to måneder. Her har jeg lavet en aftale med min skønne kollega Bettina som også holder shoppestop.

Derudover må jeg hellere prøve om jeg ikke kan rydde noget mere ud i det der klædeskab. Jeg synes virkelig at der røg meget ud da Casper flyttede ind, men det må da være muligt at samle bare en lille bitte pose 😉

I går aftes slog jeg det op på Instagram og nu står det også her. SÅ nu står det sort på hvidt på et socialt medie og det store vilde net, og så gælder det jo!! Jeg kan allerede mærke det, 2017 bliver et skønt strikkeår!! Sæt i gang… 😀