For noget tid tilbage fik min veninde Sara en hjemmelavet gave fra en anden veninde. En lille pung/toilettaske/pose-sag med lynlås og fór. Den var simpelthen så fin og jeg var meget imponeret. Det gav jeg vist lidt udtryk for den aften og giveren af gaven, Stine, sagde at sådan én kunne hun da sagtens lære mig at sy. Så det blev til at vi aftale en sy-aften hjemme ved Sara. Det var så i mandags og det var super hyggeligt og ganske lærerigt 🙂

Jeg har da syet lidt før, f.eks. et par nederdele og et indkøbsnet. Så anser ikke mig selv som fuldstændig håbløs nybegynder i den disciplin. Men det med små ting og lynlåse og fór har jeg aldrig gjort i og min ellers forholdsvis logiske hjerne kunne slet ikke tyde hvordan fire små stykker stof og en lynlås skulle blive til en fin og fancy toilettaske.

Vi startede eventyret i en af de skøreste butikker i Aarhus, nemlig Trøjborg Isenkram. En butik med alt for mange ting, alt for smalle gange og alt for mange gule nix pille-skilte. Men alt dette giver vel også butikken sin charme. Man skal bare lige have styr på nerver, lemmer og sin taske når man går ind.

Inde bagerst i butikken er et lille rum FYLDT med stof fra gulv til loft. Bogstaveligt talt. Der er så meget at det er svært at finde det man leder efter, hvis man overhovedet er klar over hvad man leder fra starten (det gjorde jeg f.eks.ikke) 😉 Og når man så spotter de små guldklumper er der faktisk så mange at det ender med at blive svært at beslutte sig. Jeg fandt egentlig aldrig ud af om der egentlig var systematik i mængderne, men har man tid og overskud så er det et herligt sted at gøre sådanne indkøb. Og det lykkedes da også til sidst at beslutte mig for fire forskellige stoffer og et par lynlåse.

img_5008

Selve ”undervisningen” var herligt og simpel, ikke noget med uforståelige skrevne opskrifter eller 14 youtube-videoer, bare direkte ”hands-on” og punkt til punkt-forklaring fra Stine. Og resultatet er jeg simpelthen SÅ glad for, er helt stolt. 😀 Godtnok sagde Stine at det var nemt, meeeeen tænkte alligevel at det nok var fordi hun havde lavet så mange og generelt havde syet meget. Men det ER nemt og simpelt og jeg skal helt sikkert lave nogle flere i nærmeste fremtid (mens det stadig er i frisk erindring på harddisken 😉

img_5010

img_5011

img_5013

1 comment on “I mandags lærte jeg at sy…”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *