Tag: strik

Januarstrik

Jeg har SÅ mange ting jeg gerne vil lave, mest nye ting som jeg gerne vil starte på. Men jeg var alligevel dygtig i den forgangne måned og fik i stedet færdiggjort to strikkeprojekter, som har ligget og ventet alt for længe, og så en enkelt ny sag, som var endnu en testetjans for Hanna Maciejewska (@hada131).

Featherweight Cardigan:

Strikket til mig selv i Indiecita fra Filcolana.

Ishnana Cardigan

Strikket til Bettina i Mini Alpaka fra Sandnes.

Di Shawl

Teststrik for Hanna Maciejewska, strikket i Anina fra Filcolana.

Så nu har jeg med god samvittighed påbegyndt en masse nye strikkeprojekter! 😀

#MakeNine2018

Det er så moderne blandt strikkere, og andet håndarbejdslysten godtfolk, at lave en #makenine2018 collage på Instagram. Og jeg vil så gerne være moderne, så jeg er hoppet med på vognen. En collage med ni projekter som jeg gerne vil lave inden 2018 er forbi. Eller det vil sige to… For jeg er kan ikke finde ud af hvad jeg helst vil lave først. Så det er resulteret i en “Make Nine 2018 – Knitting edition” og en “Make Nine 2018 – Sewing edition”… Så må vi se hvor langt jeg når. 🙂

MakeNine2018 – knitting edition.

Fra øverste venstre hjørne mod højre: 1. Straight up, Susie Haumann 2. Chuck, Andi Satterlund 3. Damejakka Elinor, Pinneguri 4. Bumblebee Shawl, The Wool Club 5. Siri Cardigan, Linnéa Öhman 6. Ingen Dikkedarer, PetiteKnit 7. Clark Socks, Jaclyn Salem 8. Kiuru, Sari Nordlund 9. Sizzle Pop, Knit Graffiti

Makenine2018 – sewing edition.

1. Hollyburn Skirt, Sewaholic  2. Betty Dress, Sew Over It  3. No 8 Svaneke, How To Do Fashion  4. Moneta Dress, Colette Patterns  5. Mimi Blouse, Tilly And the Buttons  6. Zinnia Skirt, Colette Patterns  7. Penny Dress, Sew Over It  8. Coco Dress, Tilly and the Buttons  9. Violet, Colette Patterns

Jeg har mønstre og opskrifter til alt, pånær lige “Chuck”. Og jeg har også garn og stof til at nå ret langt. Så det er jo bare at gå igang. 😀

Efterårsferie i det kolde nord…

Tilbage i efterårsferien havde C og jeg lånt et sommerhus af min farfars søster. Et skønt lille træhus, lidt uden for Løkken, ude midt i skoven, hvor de små fugle snackede på majsekugler vi hængte op og rådyrene kom på visit ved tusmørke. Vi var der en lille uge og lavede så lidt som overhovedet muligt. Vejret var så efterårsagtigt som det næsten kan være, med regn og rusk, så man kunne næsten ikke andet end at tænde op i brændeovnen (sådan én skal jeg forresten have når jeg bliver stor! 😉 ), pakke sig ind i et tæppe og finde strikketøjet frem. Det var fantastisk, afslappende og hyggeligt og lige præcis hvad vi trængte til. Og i mit univers er strik lige præcis = afslapning og hygge, så jeg fik strikket rigtig meget. 😀

Jeg var et par uger forinden startet på endnu en omgang teststrikkeri, denne gang et rigtig fint sjal af den dygtige strikkedesigner Hanna Maciejewska. Det fik jeg færdiggjort i løbet af ferien og resultatet er jeg blevet rigtig tilfreds med. Inspirationen til farvevalget kom fra min veninde Bettina, aka Bette’s, hyggelige lille kolonihavehus som henover sommeren er undergået lidt af en farveforandring og er blevet lyst og fint.

Sjalet hedder Roksolana og er strikket op i Tusindfryds (NY) Engleuld som jo bare er så rart og blødt. Jeg har brugt cirka 150 g hvid og 100 g grøn. Opskriften til Roksolana kan købes som download på Ravelry.

img_5053

img_5055

Strik på islandsk…

Tilbage i maj var jeg i Reykjavik i forbindelse med mit arbejde. En fantastisk tur med mine skønne kollegaer. Normalt køber jeg mig en flot (læs grim ;-)) kop eller lignende med hjem til samlingen af “der har jeg været-ting”. Men da jeg allerede havde sådan en sag fra en tur jeg havde til Island tilbage i 2005, tænkte jeg at det gav bedre mening at fylde rygsækken (og faktisk også min kollegas(!)) med garn! 😀 Skønt islandsk garn. Jeg købte garn og opskrifter til to islandske sweatre, én til kæresten C og én til mig selv. C valgte selv hvilken opskrift jeg skulle strikke efter og hvilke farver sweateren skulle strikkes i. Det blev sweateren “Riddari” og farverne hvid, brun, grå og grøn. Min egen sweater må vi se hvornår jeg får tid og lyst til, men hans er jeg jeg nu godt igang med. Det der med flerfarvet mønsterstrik er dog totalt udenfor min komfortzone. Heldigvis er garnet og pindende tykke, så de svære passager har indtil videre været forholdsvis hurtigt overstået… Jeg har i skrivende stund strikket kroppen og 1,5 ærme, altså mangler jeg snart kun bærestykket og en hel masse mønsterstrik! Jeg gruer en smule for det. 😉 Jeg forestiller mig at jeg ender med spændinger i nakke og hænder af mangel på teknik. Men altså, øvelse gør jo mester, så mon ikke jeg lærer det på et tidspunkt? Jeg håber bare virkelig på at det bliver før end senere og altså ikke først når jeg sidder med sidste omgang af bærestykket! 🙂 Indtil videre vil jeg nyde det jeg trods alt er god til, nemlig glatstrik i en enkelt farve, så nu sidder jeg her med ærme nummer to og en gang kvæde-te.

God aften… 🙂

img_4931